Endnu en sorgens dag

I går den 20. september 2007 blev endnu en sorgens dag, da jeg mistede min lille maine coon hunkat Minnie på 6 år. Sidst på eftermiddagen skulle jeg ud at gå med mine 2 hunde og så en kat ligge livløs på vejen ude foran min gård.
Med bange anelser løb jeg hen og ganske rigtig - hun var kørt over og død på stedet. Det er den eneste trøst - at hun tilsyneladende var død med det samme.
Men hold op, hvor jeg tudede hele aftenen i går.
Og jeg er bare så skuffet over, at folk ikke kan komme ind og fortælle mig, at de har kørt min lille kat over! De kan ikke ha' været i tvivl om, hvor hun hørte til - og at hun ikke "bare" var en vildkat.

Her til morgen har jeg så begravet hende ude i mit læbælte.
Jeg ved, at hun har haft et godt liv her hos mig - og hvis katte selv skulle vælge, så er jeg sikker på, de vælger at leve det frie liv og dermed risiko for at blive kørt over - fremfor et liv indespærret i lejlighed/hus.

Med her er tomt - og min norske skovkat venter og venter på, at Minnie skal komme hjem. De 2 var så tæt knyttet til hinanden. Og jeg synes hele tiden, jeg kan høre hende miave - hun var meget "snakkende".

Det var så mit første indlæg - noget trist - livet er skrøbeligt.