Så blev det oktober

Ja, så har efteråret rigtig gjort sit indtog. Men vejret har været fint de sidste par dage her i det nordjyske.

For et par dage siden var jeg en tur på stranden med tøserne - men det var nær gået rigtig, rigtig galt. Troede godt nok, jeg havde mistet min lille kelpigen!!!!
Vi var som sagt på stranden og var gået helt op i klitterne og baglandet.
Der var nogle meget stejle skrænter ned mod stranden, og da jeg på et tidspunkt gik tæt på kanten, så sprang Elajsa ned. Jeg fulgte umiddelbart efter hende (på r.. og a....) ned på stranden, da der kom nogle mennesker gående med en hund.
Troede Jazza ville følge efter, men det gjorde hun ikke!!!! Jeg fortsatte med at gå hen mod bilen og kaldte på hende flere gange, men kunne hverken se eller høre hende.
Så smed jeg Elajsa i bilen og gik op i klitterne, hvor jeg var gået op med hundene i første omgang - troede måske hun var søgt tilbage dertil. Men ingen hund - jeg kaldte og kaldte.
Så tog jeg bilen og kørte længere ud af stranden - fik fat i dem med hunden (tyskere) for de havde osse været oppe at gå i klitterne - og de havde set Jazza deroppe!!!!!
Nå, jeg kaldte og kaldte og var flere gange oppe af skrænterne igen, men ingen hund.
Men pludselig så jeg hende så oppe på skrænten, men hun kunne ikke komme ned der - det var alt for stejlt.
Hun løb så længere hen, hvor det ikke var så stejlt og kom meget træt og udmattet hen til mig.
Hun var nok væk i omkring 3/4 time, så jeg havde næsten opgivet at se hende igen - det er jo nogle enormt store områder der ude med kæmpe hedearealer og skov ind i landet.
Så jeg var meget glad og taknemmelig over at få min lille hund tilbage!

Ja, og så var jeg ved dyrlægen i dag, fordi mine 2 katte skulle vaccineres.
Og for at det ikke skal være løgn - synes godt nok snart, jeg trænger til lidt medgang!!!! - så har min norske skovkat en mælkekirtelknude på ca. 1 cm i diameter.
Så hun skal opereres og steriliseres i næste uge. Håber det går godt. Kan altså ikke klare lige nu at skulle miste flere af mine dyr.